Når kroppen ikke længere kan holde til almindelig håndbold har vi i Ffi Håndbold et godt tilbud til dig i vinterhalvåret fra 1. Oktober indtil marts. 

Her mødes vi hallen enten til håndboldfitness eller håndbold-golf-fitness.

Begge grupper slutter samtidig og kan så spise sammen arena nord caféen og bagefter drikke kaffe i vore klublokaler.


Håndboldfitness bliver spillet i håndboldklubber i hele landet, og der er mange forskellige måder at spille på. I bund og grund handler det om at dyrke motion med håndbolden i centrum. Banen er forkortet, bolden er blød, de hårde tacklinger er taget ud, og man skal ikke forpligte sig til at spille kamp.

Det giver deltagerne chancen for at spille håndbold, hvor de undgår risiko for alvorlige skader, men stadig får den fede oplevelse af at være en del af et håndboldhold med masser af sved på panden og smil på læben.


Golffitness Er målrettet de mange af vores gamle medlemmer der nu holder til på golfbanen og ikke længere spiller håndbold. Nye – også ikke tidligere medlemmer – er selvfølgelig også velkommen. 

Bemærk: Når man går til håndboldfitness og golffitness har man samtidig gratis adgang til Sportscenter Nord.